Østre Gasværk har eksisteret siden 1971. I slutningen af 60’erne opstod der betydelige problemer med brugere af hårde stoffer her i landet. Problemerne var koncentreret i hovedstaden, hvorfor der i København blev taget initiativ til oprettelsen af de 4 første tilbud om rusmiddelbehandling i landet. Det var Dag- og Døgncentret, PUK (klub 47), Kirkens Korshær og yderligere 1 kommunalt tilbud.
Østre Gasværk var en del af Dag- og Døgncentret og det eneste botilbud med rusmiddelbehandling i København. Resten af tilbuddene lå på landet. Mantraet dengang var, at den bedste behandling foregik på landet langt væk fra fristelserne, det har så ændret sig siden.
Kernen i Østre Gasværks tilbud var et behandlingsbofællesskab til 8 beboere, hvor der hovedsageligt blev arbejdet miljøterapeutisk. Personalet – som ofte var lærere eller psykologistuderende – boede sammen med beboerne 1 uge af gangen og man forsøgte at behandle misbruget.
Rusmiddelområdet var i sin vorden og medarbejderne, vidste kun lidt om rusmiddelbehandling. Ofte kunne et par helt nye medarbejdere efter ganske få dage, blive sendt afsted på nedtrapningstur med en gruppe stofbrugere.
I 1976 kom der en ny ideologi i huset man kaldte ”Liftmodellen”. Den handlede i sin enkelthed om ens arbejde skabte ens identitet. Så fik man et reelt arbejde som eksempelvis tømrer, så gik man ”fra taber til tømrer”, og det i sig selv skabte en helt ny selvopfattelse, der måske var den bedste behandling for beboerne.
Frem til midt i 00’erne lå Østre Gasværk på adressen Sionsgade 5, hvor i dag Østerbro Lilleskole ligger. Øverst var der bofællesskab og i underetagen beskæftigelse. Udover beboerne i bofællesskabet var der mange klienter (som de blev kaldt dengang) indskrevet som boede andre steder i byen. De blev hjulpet til nedtrapning gennem samtaler og deltog i beskæftigelsen i huset.
De første mange år havde Østre Gasværk en stor driftsoverenskomst med Københavns Kommune, hvilket betød at der gennem 70’erne og 80’erne løbende var omkring 30-50 medarbejder ansat. Noget mere end de 7 personer vi i dag er ansat.
Allerede fra starten af 70’erne kom de første beboere og klienter med dobbeltdiagnoser til Østre Gasværk. I starten kom de næsten udelukkende fra Skt. Hans hospital.
Helt fra starten af Østre Gasværks historie har man tilstræbt en model, hvor man stillede krav, hvilket skabte de rammer som fællesskabet bevægede sig i. Ønsket (noget vi praktisk og hele tiden tilstræber for at beboerne kan anvende deres ressourcer på eksempelvis beskæftigelse) om stoffrihed, hvilket senere blev udvidet til også at inkludere alkohol, er måske det mest kendetegnende for Østre Gasværk. Inden for rammerne har man altid forsøgt at arbejde med den enkelte, ift. deres enkeltes specifikke situation.